Hvad er anlægsaktiver?
Anlægsaktiver er aktiver og investeringer som er nødvendige for at drive en virksomhed. Anlægsaktiver har som hovedregel en levetid over et år og kan f.eks. være biler, maskiner, IT-udstyr, ejendomme eller indretning af lejede lokaler.
Anlægsaktiver opdeles i materielle, immaterielle og finansielle aktiver. Du kan holde styr på alle dine anlægsaktiver med et anlægskartotek.
Mange økonomisystemer kan heldigvis hjælpe dig både anlægskartotek og beregning af afskrivninger. Hvis du bruger dit økonomisystem kan systemet automatisk bogføre afskrivninger i korrekte perioder.
Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver er nok den mest brugte form for anlægsaktiver. Aktiverne kan opdeles i følgende:
- Produktionsanlæg og maskiner
- Indretning af lejede lokaler
- Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
- Bygninger
Når en virksomhed anskaffer et materiel anlægsaktiv, skal det bogføres i balancen og der skal efterfølgende beregnes afskrivninger.
Afskrivninger beregnes ud fra aktivets levetid og en eventuel scrapværdi. Afskrivninger er den værdi som aktivet taber hvert år.
Immaterielle anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver er aktiver som ikke er håndgribelige. Det vil sige, det ikke er fysiske aktiver. Dette kunne f.eks. være:
- Patenter
- Goodwill
- Varemærker
Immaterielle anlægsaktiver har normalt en længere afskrivningsperiode end materielle anlægsaktiver.
Finansielle anlægsaktiver
Finansielle anlægsaktiver er mere pengemæssige aktiver, dette kunne f.eks. være:
- Kapitalandele
- Værdipapirer
- Pantebreve
Mere information
- Du finder mere viden om aktiver og anlægskartotek i modul 16.
- Du kan også finde en gratis skabelon til at anlægskartotek.
Mangler du svar?
Prøv først at kigge i vores FAQ. Ellers er du meget velkommen til at kontakte os.


