Her kan du finde svar

Her har du en samlet oversigt over ofte stillede spørgsmål. Fik du ikke svar på dit spørgsmål? du velkommen til at kontakte os.

Mangler du noget?

Du kan eventuel også kigge i vores regnskabsordbog.

Praktisk

1Hvad koster det at deltage?
Alle moduler er 100% gratis.
2Skal jeg oplyse eller registrere mit kreditkort?
NEJ! Alle moduler er gratis og det eneste du skal oplyse, er dit navn og email.
3Får jeg et kursusbevis?
Der kommer senere en mulighed for at modtage et kursusbevis, efter du har fuldført alle moduler.
4Kræver det særlige forudsætninger for at kunne deltage?
Nej, du behøver ikke en særlig baggrund eller erfaring for at kunne gennemføre kurset.
5Kræver det specifikke systemer?
Nej, alle kan deltage uanset hvilket økonomi- og bogføringssystem du benytter. Dog skal du bruge Excel for at løse nogle af opgaverne.
6Hvor lang tid skal jeg afsætte til hvert modul?
Det er oplyst på hver enkelt modul i den grå øverst i venstre højre. Dog er dette kun vejledende. Gennemfør i dit eget tempo : - )
7Kan jeg stille spørgsmål til kurset?
Ja, du må selvfølgelig gerne sende spørgsmål til os. Vi opfordrer til at du først kigger i vores regnskabsordbog.
8Kommer der nye moduler?
Ja, der kommer løbende nye moduler. Dog kan vi ikke sige præcis hvornår, men du kan tilmelde dig nyhedsbrevet og få automatisk besked.

Indhold

1Skal man altid bruge et debitormodul?
Nej, det behøver du ikke. Det kan dog være en fordel hvis du har mange forskellige kunder.
2Skal en postering altid gå op?
Når du posterer et bilag, skal det altid balancere. Det vil sige, det samlede beløb du har i debet, skal du også have i kredit. Beløbet i debet og kredit, kan sagtens udgøre flere beløb.
3Jeg har glemt at skifte type af postering, hvad gør jeg?
Hvis du f.eks. har brugt "finanspostering" til en kundeindbetaling. Skal du blot ompostere/tilbageføre posteringen og derefter lave den korrekt.
4Min bank stemmer ikke, hvad skal jeg gøre?
Hvis dit økonomisystem har en automatisk afstemningsfunktion, kan dette klart anbefales. Ellers er der også muligheden for at lave en bankafstemning manuelt.
5Mine primoposter stemmer ikke?
Du skal altid huske at afstemme dine primoposter. Hvis de ikke stemmer, kan du gå til sidste regnskabsår og afstemme din balance over til til dit endelige regnskab. Derefter skal du lave en ny årskørsel.
6Hvordan bogfører jeg løn?
Et lønbilag kan du bogføre som en samlet udgift. Du skal ikke bogføre hver enkelt lønseddel, blot den samlede løn for perioden.
7Hvordan bogfører jeg et banklån?
Du skal have en konto i balancen, der f.eks. kan hedde banklån. Kontoen skal være en status/balance konto. Når lånet optages og pengene indsættes på din kassekredit, skal du bogføre lånet f.eks. 100.000 kr. i kredit (passiv) og debet på bankkontoen.
8Skal et regnskabsår gå fra den 1. januar - 31. december?
Kun for privat ejet virksomheder, de har fastlagt regnskabsåret som et indkomstår. ApS og A/S må selv bestemme hvilken 12 måneders periode, regnskabsåret skal dække f.eks. 30. september - 1. oktober.
9Er der moms på afskrivninger?
Nej, der er ikke moms på afskrivninger. Momsen på aktivet er fratrukket ved købet af aktivet.
10Hvad betyder akkumulerede afskrivninger?
Akkumulerede afskrivninger er de samlede afskrivninger der er lavet. Det vil sige de totale afskrivninger der er lavet på et aktiv.
11Kan et bilagsnummer starte med et bogstav?
Ja, det kan det godt. Det er helt op til dig selv eller økonomisystemet at vælge bilagsnummer. Du kan f.eks. have et bilagsserienummer der starter med K for alle dine kreditorer. F.eks. bilagsnummer "K001525".
12Hvordan kan jeg lave en debet eller kreditpostering, hvis der kun er en kolonne i mit bogføringsprogram?
Nogle økonomisystemer har kun et felt til beløb. I de tilfælde skal du indtaste et beløb i kredit med et minustegn foran.