Hvad er et anlægskartotek?
Et anlægskartotek bruges til at holde styr på virksomhedens anlægsaktiver. I anlægskartoteket beregnes afskrivninger for alle aktiver. I anlægskartoteket er alle aktiver oplyst med forventet levetid og evt. scrapværdi.
Mange økonomisystemer har et indbygget anlægskartotek, som automatisk kan beregne og bogføre afskrivninger.
Skal jeg bruge det?
Et anlægskartotek er naturligvis kun relevant for de virksomheder som har anlægsaktiver. Det vil sige aktiver med en levetid over et år. Findes der ingen aktiver i virksomheden, skal der ikke bruges et anlægskartotek.
Det er ikke noget krav at beregne afskrivninger hver måned eller kvartal. Afskrivninger og anlægskartoteket skal dog udarbejdes og afstemmes ved årsafslutning.
Eksempel på et anlægskartotek
Hvis en virksomhed har købt en bil, må den forventes at have en levetid over et år. Derudover skal der fastsættes en scrapværdi, der viser hvor meget bilen kan sælges for efter endt levetid.
Nedenfor ser du et anlægskartotek med en bil købt for 225.000 kr., som har en levetid på 5 år og en scrapværdi på 50.000 kr.
Her fremgår det efter første leveår, har bilen haft et værditab på 29.247 kr. og derfor en reguleret værdi på 195.753 kr.
Mere information
- Du finder mere viden om afskrivninger og anlægskartoteker i modul 16.
Mangler du svar?
Prøv først at kigge i vores FAQ. Ellers er du meget velkommen til at kontakte os.


