Hvad er udbytte?

Når et selskab vil uddele en andel af årets overskud til ejerne, kan det gøres som et udbytte. Dette kaldes også, at "udlodde udbytte".

Der er faste regler for, hvor meget og hvornår et selskab kan udlodde. Et selskab kan ikke udlodde mere end hvad der er i "frie reserver". Det vil sige hvor meget selskabet har tjent i indeværende og tidligere år.

Udlodning af udbytte

Udbytte kan udbetales ordinært eller ekstraordinært. Udbetaling af ordinært udbytte betyder, at virksomheden har besluttet det på den ordinære generalforsamling. Udbetaling af ekstraordinært udbytte, betyder at virksomheden har vedtaget det i løbet af regnskabsåret.

Reglerne om udbetaling vil fremgå af selskabets vedtægter. Udlodning kan kun ske fra selskaber, dvs. anpartsselskaber og aktieselskaber.

Udbytteskat

Når en virksomhed udlodder udbytte, skal der betales udbytteskat. Det er virksomhedens pligt at tilbageholde og indbetale udbytteskat for modtageren. Udbytteskatten ligger på omkring 27%, den kan dog variere fra år til år. Du kan se den præcise sats på skat.dk.

Indberetning af udbytte

Det er virksomhedens pligt at indberette udloddet udbytte til SKAT. På skat.dk under "Tast Selv" skal beløbet indberettes. Her finder du også et betalings ID, for betaling af den tilbageholdte udbytteskat.

Du skal både indberette danske og udenlandske udbyttemodtagere. Udbyttemodtagere kan både være personer og selskaber.

Interne selskaber

Det er muligt for selskaber der er forbudne med hinanden at udlodde skattefrit. F.eks. fra et datterselskab til et moderselskab eller holdingselskab. Indberetningen skal dog stadig laves på skat.dk.

Mere information

  • Du kan indberette og læse mere på skat.dk.