Hvad er en Skattekonto?
Alle virksomheder har en skattekonto hos SKAT. Skattekontoen giver et samlet overblik, hvad din virksomhed har indberettet og indbetalt til SKAT.
Alle virksomheder kan se skattekontoen på "Tast selv" på skat.dk
Indberetning til SKAT
En skattekonto dækker over alle de indberetninger du laver til SKAT. Dette kunne f.eks. være:
- Moms
- Lønsumsafgift
- A-skat og AM-bidrag
- Selskabsskat
- A conto skat
- Udbytteskat
- Punktafgifter
- Miljøafgifter
Indberetning til SKAT er pr. CVR-nummer eller SE-nummer. Hvis du har flere underliggende SE-nummer til dit CVR-nummer, skal du indberette for hvert nummer du har.
Indbetaling til skattekonto
Det er vigtigt du overholder de korrekte betalingsfrister til SKAT. Det kan give noget "bøvl" både hvis du betaler for tidlig eller sent. Betaler du for sent til skattekontoen, bliver der pålagt renter og gebyrer.
Indbetaler du for tidligt til skattekontoen, kan du risikere at din betaling kommer retur. Skattekontoen vil nemlig tilbageføre overskydende beløb, da SKAT ikke må beholde virksomhedens penge i mere end 5 dage ifølge Opkrævningsloven.
Hvis din virksomhed er tilmeldt betalingsservice, er du sikker på at virksomhedens indbetaling ikke kommer for sent eller tidligt.
Afstemning af skattekonto
Med adgang til virksomhedens skattekonto, kan du let afstemme de skyldige beløb over til dit bogholderi. Det kræver blot adgang med NemID eller medarbejder signatur.
Du skal være opmærksom på, at SKAT må lave modregning i de beløb du har indbetalt for meget. F.eks. må SKAT modregne i negativ moms, i skyldig A-skat og AM-bidrag. Du vil dog altid se modregningsmeddelelser på virksomhedens skattekonto.
Mere information
- Du kan læse mere om virksomhedens skattekonto på skat.dk.
Har du styr på lønnen?
- Feriepenge
- Løn under sygdom
- Løn under barsel
- Løn ved opsigelse
- GDPR og løn
Ses vi? lønkursus.dk
Mangler du svar?
Prøv først at kigge i vores FAQ. Ellers er du meget velkommen til at kontakte os.

