Hvad er et regnskabsår?

Et regnskabsår er den periode et årsregnskab dækker. De fleste selskaber vælger at følge et kalenderår.

Selskaber som ApS og A/S kan selv vælge skæringsdato for regnskabsafslutning. Det vil sige, at selskaber selv bestemmer om regnskabet skal være fra den 1. maj til 30. april eller 1. juli - 30. juni.

Regnskabsårets periode skal være oplyst i selskabets vedtægter. Det er dog altid muligt for et selskab at ændre regnskabsåret.

Privatejede virksomheder

Privatejede virksomheder som enkeltmandsvirksomhed og Interessentskab I/S skal følge kalenderåret fra den 1. januar - 31. december.

Dette er på grund af, at ejerne bliver beskattet personligt af årets resultat.

Første regnskabsår

Ved stiftelsen af et nyt selskab, har du mulighed for at fastsætte regnskabsåret for en periode op til 18 måneder. Dette gælder dog kun det første år, derefter skal det følge en 12 måneders periode.

Koncern

Hvis et selskab er en del af en koncern, f.eks. et datterselskab der bliver ejet af et holdingselskab, skal selskaberne følge samme regnskabsår.

Mere information