Hvad er et anpartsselskab?
Et anpartsselskab, forkortet ApS, er en virksomhedsform der er underlagt selskabsloven. Denne selskabsform er en af de mest brugte virksomhedstyper i Danmark.
Et anpartsselskab består af et antal anparter og selskabet kan ejes af andre selskaber eller af en eller flere personer. De der ejer et anpartsselskab, kaldes for anpartshavere.
Krav til et anpartsselskab
For at stifte et anpartsselskab, kræver det minimum 40.000 kr. i selskabskapital. Dette er væsentligt billigere end f.eks. et aktieselskab A/S som kræver 400.000 kr.
Indskuddet kan både være kontanter eller værdier som maskiner, biler mv. Hvis du vil stifte et anpartsselskab med værdier, skal du først have det vurderet af en revisor.
Når du stifter et ApS, skal der udarbejdes:
- Vedtægter
- Ejerbog
- Stiftelsesdokument
- Oplysning om reelle ejere
Fordele ved et anpartsselskab
Den største fordel ved et anpartsselskab er hvis selskabet går konkurs, så hæfter du kun for det du har indskudt i selskabet, som minimum er 40.000 kr.
Hvis du ejer et ApS, er en anden fordel, når du skal udbetale løn til dig selv. Så skal der laves en almindelig lønseddel med træk af både A-skat og AM-bidrag. Dette kan minimere risikoen for en større restskat.
Pligter ved et anpartsselskab
Ejerne af et anpartsselskab, skal hvert år indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Afhængig af størrelsen på selskabet, kan det være at regnskabet skal godkendes af en revisor. Derudover skal der indsendes en selvangivelse til SKAT med årets skattepligtige resultat. Af et evt. overskud, skal der betales selskabsskat.
Mere information
- Du finder mere viden om ApS, A/S og andre virksomhedstyper i modul 5.
- Du kan læse mere om stiftelse af et ApS på virk.dk.
Har du styr på lønnen?
- Feriepenge
- Løn under sygdom
- Løn under barsel
- Løn ved opsigelse
- GDPR og løn
Ses vi? lønkursus.dk
Mangler du svar?
Prøv først at kigge i vores FAQ. Ellers er du meget velkommen til at kontakte os.

